fbpx

fortæl om din oplevelse….

En fantastisk oplevelse for både hund og ejer

I sommeren 2024 anskaffede min søn Magnus og jeg to ruhårshvalpe, Saga og Theo. Som aktive jægere og erfarne hundeejere fik vi en klar anbefaling fra opdrætteren om at kontakte Jesper fra Silkeborg Jagthundecenter – og det har vist sig at være en af de bedste beslutninger, vi har taget.

Efter at have gennemført de første to kurser hos Jesper, kan vi med sikkerhed sige, at vi fortsætter! Træningen er utroligt lærerig, velstruktureret og tilpasset både hvalpenes udvikling og vores mål om at få to fantastiske jagt- og familiehunde.

Målrettet træning med tydelige resultater
Jesper har en særlig evne til at forklare og demonstrere, hvordan vi skal arbejde med hundene. Hans tilgang kombinerer præcision, tålmodighed og masser af positiv forstærkning – og der er altid noget konkret at træne videre på derhjemme. Træningen er bygget op, så vi hele tiden udfordrer hundene på deres niveau, og det har allerede givet imponerende resultater.

Fantastiske faciliteter og realistiske træningssituationer
Silkeborg Jagthundecenter råder over nogle helt unikke faciliteter. Her kan vi træne alt fra lydighed til realistiske jagtsituationer med levende duer, skud fra signalpistol/haglgevær og forstyrrelser i mark og skov. Jesper har også en stor oplyst hal, så vi kan træne uanset vejr og årstid – det er virkelig en kæmpe fordel.

Derudover har vi haft træningsdage på fremmede steder, hvilket har hjulpet hundene med at holde fokus i uvante omgivelser. Det gør en verden til forskel og skaber robuste hunde, der kan håndtere udfordringer i alle situationer.

Altid klar med hjælp og gode råd
Jesper går virkelig op i både hunde og ejere. Hvis vi står med spørgsmål eller udfordringer mellem træningerne, er han altid tilgængelig med et godt råd eller en praktisk løsning. Denne fleksibilitet og støtte gør hele forskellen, når man arbejder med unghunde.

Anbefaling fra hjertet
Magnus og jeg glæder os hver gang til at komme afsted til træning. Det er ikke kun hundene, der bliver stimuleret – det gør vi også som ejere. Og som en hyggelig afslutning er der altid kaffe, saft og en småkage efter træningen.

Vi kan varmt anbefale Silkeborg Jagthundecenter til alle, der ønsker professionelle og målrettede træningsforløb. Jesper har skabt et sted, hvor både hunde og mennesker udvikler sig – og vi ser frem til mange flere kurser i fremtiden! 😊

Magnus (& Saga) og Claus (& Theo)

Jeg er så begejstret for resultaterne

Bosco, vores anden jagthund, har gennemgået mark- og standtræning hos Silkeborg Jagthundecenter, og oplevelsen har været intet mindre end fantastisk. Som ny hundefører fik jeg ikke kun indsigt i, hvordan Bosco arbejder i terrænet, men også hvordan vi skaber bedre kontakt og samarbejde.

Jesper formidler teori og praksis på en måde, der er nem at forstå, og skaber et trygt miljø for både hund og fører. Træningen har ikke kun udviklet Bosco’s selvstændighed og lydighed, men også givet mig værktøjer til vores daglige træning. Vi arbejder nu med øvelser, som jeg kan bruge både derhjemme og i marken.

Med et lille hold på kun fire deltagere var der tid til fokuseret træning og grundig feedback. Jeg er så begejstret for resultaterne, at jeg har tilmeldt os endnu et forløb og kan varmt anbefale Silkeborg Jagthundecenter til alle, der ønsker et stærkt samarbejde med deres hund.

Charlotte Vissing (& Bosco)

Styrket samarbejde og målrettede resultater

Jeg har haft den store fornøjelse at deltage i mark- og standtræning hos Silkeborg Jagthundecenter, og det har været en oplevelse, der virkelig har gjort en forskel for både mig og min hund.
Min Gammel Dansk Hønsehund, Delta, og jeg begyndte træningen, da hun var omkring et år gammel. Som nybegynder i arbejdet med stående jagthunde havde jeg brug for både viden og erfaring for at komme godt i gang – og det fandt jeg hos Jesper og Silkeborg Jagthundecenter.
Jesper er en instruktør med imponerende erfaring og indsigt. Han skaber en træningsatmosfære, hvor både hund og fører føler sig trygge og samtidig bliver udfordret på en konstruktiv måde. Træningen foregår på varierede terræner, hvilket gør det muligt at arbejde med realistiske og praktiske situationer, som er uvurderlige for hundens udvikling.
En af Jespers styrker er hans evne til at kombinere teori og praksis på en måde, der er tilgængelig og forståelig, selv for en nybegynder som mig. Allerede efter de første træningsgange følte jeg, at jeg havde et solidt grundlag, som jeg kunne arbejde videre med. Resultaterne har ikke ladet vente på sig – Delta har gjort tydelige fremskridt, og jeg er både stolt og motiveret for at fortsætte træningen derhjemme og til kommende markprøver.
Det, der virkelig skiller Silkeborg Jagthundecenter ud, er Jespers fokus på den enkelte ekvipage. De små hold sikrer, at hver deltager får personlig opmærksomhed og maksimalt udbytte af træningen.
Jeg kan varmt anbefale Silkeborg Jagthundecenter til alle, der ønsker at styrke samarbejdet med deres hund og skabe målrettede resultater. For Delta og mig har det været en fantastisk oplevelse, og jeg glæder mig til mange flere træningstimer i fremtiden!

Christian Hagensen og Agnete Fuglsang (& Delta)

Imponerende erfaring og kompetence inden for træning af stående hunde

Jeg har haft fornøjelsen af at træne min Kleiner Münsterlænder, Merlin på 2,5 år, i mark- og standtræning hos Jesper på Silkeborg Jagthundecenter.

Som relativt ny i arbejdet med stående hunde har jeg fået uvurderlig hjælp til at opnå både større viden og praktisk erfaring med marksøg og stand. Træningen foregår på varierede og velegnede arealer, og Jesper skaber en rolig og imødekommende atmosfære, hvor både hund og fører kan føle sig trygge og samtidig hele tiden udvikle sig.

Jesper besidder en imponerende erfaring og kompetence inden for træning af stående hunde, og han har virkelig bragt Merlin og mig langt videre i vores samarbejde. Træningen har skabt stor værdi for os, og vi mærker tydeligt forbedringer i vores præstationer.

Jeg kan på det varmeste anbefale Silkeborg Jagthundecenter til både nye og erfarne hundeførere. Jesper har en dedikeret tilgang, der sikrer, at alle deltagere, uanset niveau, bliver løftet og udviklet gennem forløbet.

Pernille Snitkjær (& Merlin)

Optimalt trænings set-up på alle niveauer

Jeg har hen over sommeren 2024 deltaget i et individuelt træningsforløb hos Jesper på SilkeborgJagthundeCenter med min 3-årige ruhåret hønsehund Fenja. Målet var at fokusere på marktræning og adressere nogle af de udfordringer Fenja og jeg havde med i bagagen. Det kan siges ganske kort – det er nok den bedste investering, jeg har gjort længe, når det kommer til hundetræning! På 6 dage fordelt over 4 uger har vi rykket os helt vildt – faktisk i en grad hvor jeg tænker ”Er det min hund?”.

Jesper mødte os i øjenhøjde og tog sig virkelig tid til at forstå vores mål, udfordringer samt at se muligheder i det vi allerede kunne. Ud fra et bredt fundament af værktøj og viden om den stående hund, blev træningen skræddersyet og formidlet med ro, overskud og en god portion humor der fik det bedste frem i os som ekvipage. Derudover var Jesper altid imødekommende og tilgængelig hvis der var noget jeg blev i tvivl om imellem træningsdagene.

Faciliteterne er bare i top og giver alle muligheder for at tilrettelægge et optimalt trænings set-up på alle niveauer.  

Vi kommer helt sikkert igen!

Michala Bandier (& Fenja)

Man bliver lidt (meget) afhængig

Som både ny jæger og ny jagthundeejer har det været helt enormt vigtigt for mig, at finde den rigtige træning af både min hund og ikke mindst mig selv som hundefører. 

Jeg og min 1,5 år gamle Kleiner Münsterländer ”Kalle” har deltaget i marktræningskurser (både hold og enetimer) hos Jesper på Silkeborg Jagthundecenter. Kurserne har været meget lærerige og inspirerende og jeg indså hurtigt, at med en målrettet indsats og flere timer på Silkeborg Jagthundecenter, ja så skal det nok lykkes at få et godt makkerpar ud af Kalle og mig.

Fordelen ved enetimerne er selvfølgelig, at der udelukkende er fokus på Kalle og mig og der er plads til at stille alle de ”dumme spørgsmål” – som bliver besvaret grundigt og tålmodigt. Der er også en kæmpe fordel i at træne på hold (små hold) med andre. Se hvad de andre hunde kan, hvad de andre førere gør, lære af det og prøve tingene af hjemme.

Vi har også deltaget i Schweisstræning intro kursus og efterfølgende træningsforløb frem mod schweissprøve – som vi bestod med 1på 400m/3 timer schweiss. Næste mål er så 20timers prøven. 

Man bliver lidt (meget) afhængig af at færdes og træne på Silkeborg Jagthundecenter. Ikke kun på grund af træningen og omgivelserne, som er helt i særklasse, men stemningen hos Jesper og Helle er varm, åben og ligefrem og der bliver altid sørget godt for kursisterne med hjemmelavede lækkerier i pauserne

Kirsten Johansen (& Kalle)

”Har deltaget på Jagthundetræning unghunde lydighed/grunddressurkursus hos Silkeborg Jagthundecenter. Min hund, Hector (Weimaraner) var ved opstart af kursus 7 mdr. Igennem hele kurset fik vi rigtig god sparring, træningen bød på gode “fif” og instruktion til egen træning. Træning forgår i et dejligt naturområde med rig mulighed for variation i træningsmiljø. (Det har styrket og motiveret min hunds ro og psyke). Hver træning bød på noget nyt, samt repetition af øvelser fra tidligere lektioner. Vi ser frem til at fortsætte træningen, hvor yderligere øvelser/momenter af jagtlig/hundesports relevans tilføjes.”

Martin Dannemand (& Hector)

Små hold med fokus på den enkelte hunds niveau

”Rigtig fin jagthundetræning for mig og min unghund Api (Ruhåret Hønsehund). Vi træner i små hold med fokus på den enkelte hunds niveau, og der er plads til alle. Ligeledes at der trænes dressur i jagtlige omgivelser med fært distraktion. Jeg har via kurset kunne arbejde med at øge kontakten med Api under forstyrrelse fra de andre hunde og det er klart blevet bedre. Samtidigt er der sket væsentlig forbedring med at gå hinter i form af ro og en løs line.”

Casper Raahede (& Api)

det virker

“Min hund (FT/Lab mix) og jeg har deltaget med succes i to jaghundetrænings kurser hos Silkeborg Jagthundecenter, og skal på det 3 kursus først på året 2024. Først lydigheds kursus derefter grunddressurkurset. Holdene er med deltagelse af 4-6 par og derfor bliver træningstimerne intense og mærkbart meget lærende for os begge. Min hund og jeg har lært mange gode ting hos Silkeborg Jagthundecenter, ting som gør en glad og lidt stolt når det lykkes efter træning. Kan på det varmeste anbefale dette sted….. det virker”.

Anders Krebs (& Fenja)

Træningsforløb har flyttet os langt

“Min ruhårede hønsehund Bernhard (6mdr) og jeg har deltaget i jagthundetræning hos Silkeborg Jagthundecenter, med fokus på dressur og lydighed. Som første gangs hundefører har træningen givet stor værdi, i form af vedholdende fokus på den grundlæggende kontakt og lydighed.  Træningen har er tilrettelagt med en for mig ideel balance mellem alvor og leg i tilgangen til hunden.  Med de lidt mindre hold, har der været mulighed for at have fokus på den enkelte hund/førers niveau. Dette træningsforløb har flyttet os langt, og givet de grundlæggende redskaber, som skal bruges i den fortsatte træning og udvikling af os begge min hund og jeg.”

Jonas Lehrskov

Der er tid til den enkelte med god og kompentent instruktion, sparring og hjælp

“Jeg har sammen med min vizla Anders på 6 måneder deltaget i jagthundetræning (unghund lydighed og dressur) hos Silkeborg JaghundeCenter. Afviklet i små hold, med individuel træning i fællesskab med andre. Der er tid til den enkelte med god og kompentent instruktion, sparring og hjælp fra Jesper. Det har virkelig været givende for os begge, og fedt at mærke, hvordan træningen giver pote og udviklingen skrider frem.
Der er kun godt herfra. Vi ser frem til at komme igen i 2024.”

Kasper Møller Pedersen (& Anders)

Ro og plads til feedback og instruktion

“Jeg har taget fokus ene timer med min kleiner münsterländer Hilja (9 måneder) til marktræningskursus. Vi har trænet marksøg, stand, avance, samt ro i opflugt samt skud.

Det har været rigtig godt med enetimerne, så hverken Hilja eller jeg skulle forholde os til andre hunde i en opstart til marktræningen. Der har været ro og plads til at få feedback og instruktion undervejs, så der kunne justeres til på både hund og fører. Vi har trænet på rigtig gode terræner der passer godt til en ung hund, som endnu ikke er helt stærk på stop fløjten.

Jagthundetræningen (ene timer med dedikeret fokus) har givet os en rigtig god start på samarbejdet i marken og nu skal der trænes videre hjemme, inden vi nok kommer tilbage for mere og ny læring.”

Henrik Jeppesen (& Hilja)

Øser velvilligt ud af sin store viden

“Min hund Hector (Perdiguero de Burgos – Burgos pointer) og jeg deltog i et heldags introduktionskursus til marktræning hos Silkeborg Jagthundecenter.

Jesper startede dagen med et rigtigt godt oplæg om de grundlæggende aspekter af marktræning. Oplægget var meget praktisk lagt an og vi fik en god fornemmelse af, hvad marktræning er og af det vil efterfølgende skulle ud og træne.

Jesper øser velvilligt ud af sin store viden og har nogle rigtig gode faciliteter til rådighed. Dagen igennem var der rig mulighed for at få prøvet hunden af og se hvor den er henne i sin træning. Hector og jeg fik da også en god ide om hvor og hvad vi skal.

På holdet var vi 3 hundefører, som var på forskeligt niveau. Efter hvert træningsmoment fik vi god og konstruktiv kritik og der var god mulighed for at vidensdele og med hinanden, samt kommentere på hvad vi så og kunne gøre bedre/anderledes.

Fører og hundene fik prøvet alle de ting, der kan forventes, af en hund der skal på marken.

Alle havde en god dag og fik meget viden med hjem. Hver fik også nogle fokuspunkter, som vi skulle arbejde videre med.”

Torben Bull (& Hector)

Masser af praktisk viden og gode redskaber til at fortsætte træningen

Jeg deltog sammen med min ruhårede hønsehund Aura (11 måneder) på “Schweisstræning Intro” kurset hos Silkeborg Jagthunde Center. Både Aura og jeg er nybegyndere inden for schweiss, så introduktionskurset var perfekt for os. Dagen startede med en grundig og praktisk gennemgang af alle aspekter ved at lægge og følge et schweiss-spor. Det var meget lærerigt og essentielt for vores videre arbejde i skoven. Efter morgenmad og teoretisk gennemgang begav vi os ud i skoven, hvor hver hundefører lagde sit eget spor. Vi (alle hundefører) gik sammen, hvilket skabte en dynamisk atmosfære med masser af gode spørgsmål og givende diskussioner. Jesper guidede os igennem hele forløbet med nyttige tips og tricks, som vi alle drog stor nytte af.

Efter at have lagt vores egne spor gik vi så med vores egne hunde og fulgte det spor, vi havde lagt. Det var fantastisk at observere vores hunde arbejde og lære, hvordan man læser deres signaler. Senere fulgte vi et allerede udlagt spor, hvilket gav mig vigtige indsigter i at læse og stole på min hund, især når jeg ikke kendte sporet på forhånd. Det var også spændende at se min hund navigere gennem et spor med mange forstyrrelser, som andre hunde- og menneskefært, og hun klarede det fantastisk.

Dagen har virkelig inspireret mig og givet mig lyst til at træne og følge schweiss spor (også i konkurrence sammenhænge). Jeg har fået masser af praktisk viden og gode redskaber til at fortsætte træningen derhjemme. Jeg kan absolut anbefale Silkeborg Jagthunde Center til andre hundeejere.”

Claus Kirkegaard (& Aura)

God og præcis vejledning

Som nybegynder udi marktræning herunder træning af ”stand, avance, ro i opflugt og skud”, har Walder (en ruhåret hønsehund på 12 måneder) og jeg har deltaget af tre træningssessioner hos Jesper på Silkeborg JagthundeCenter. Vi har været afsted både på to-mands hånd, samt i trænings sessioner af små grupper. Walder og jeg er taget derfra med mange gode redskaber at arbejde videre med. Både ting omkring hundens gøren og laden, men i absolut også de grundliggende ting man, som fører skal bruge i trænings øjemed i et marksøg, og ved eventuel jagt situation på marken.

Forløbne hos Jesper har vist sig særdeles positive. Hunden havde indtil ikke vist anlæg til stand, men efter god og præcis vejledning fik vi et par situationer på marken, her viste Walder gode takter. Herfra ligger en stor del af arbejdet også i at, føreren skal rettes af og tillæres. Vi arbejder videre med marktræningen, og håber på at vi til sensommer/efterår kan kombinere det med nogle jagtsituationer og markprøver.

Hvis du som jeg var kommet til at, stå en smule i stampe eller er usikker på hvordan du kommer godt i gang med marktræningen af din stående jagthund, så tøv ikke med at tage kontakt til Jesper.  

Thomas Bondesgaard Jespersen (& Walder)

Fra ”ingen interesse” til ”perfekt” på fem træningstimer

“Jeg og min ruhårede hønsehund Alba (2 år) har deltaget i marktræning med fokus på stand, rejsning og ro i opflugt og skud hos Jesper @SilkeborgJagthundeCenter. Jeg har kæmpet med at få Alba til at tage stand og holde standen. Vi har trænet hos Jesper i alt fem gange her i foråret 2024. Første gang viste Alba som måske forventet ikke den store interesse for fugl, men vi sluttede træningen af med at hun faktisk stod for fuglen. Det var ligesom om hun nu havde forstået opgaven og både søg, stand og rejsning blev bedre de efterfølgende træninger. De sidste to træninger gik hun i frit marksøg og fandt fuglene i marken, Alba havde 3-4 perfekte situationer begge gange.

Tak for kyndig og professionel vejledning, råd og instruktion og nogle dejlige timer i marken Jesper og for saftevand til Helle. Super dejligt når det lykkes at gå fra ”ingen interesse” til ”perfekt” på fem træningstimer. Jeg kan varmt anbefale træning hos Jesper @SilkeborgJagthundeCenter.”

Dan Bach (& Alba)

Svært god kommunikasjon og mottakelse

“7 hunder (Gordonsettere) med dere eiere og førere reiste til Silkeborg Jakthundcenter med ønske om en fin oppkjøring foran høstens store mål om jakt og prøver.

Svært god kommunikasjon og mottakelse av Jesper og Helle i Silkeborg. Området var perfekt for vårt formål, med store grønne enger hvor hundene kunne utfolde seg i fri bevegelse. Alt var godt forberedt av Jesper og han var 100% opptatt av å gi oss full oppmerksomhet.

2 dagers trening er intensivt, og gir oss selvsagt ikke ferdige hunder i alle situasjoner. God utnyttelse av dagene i herlig sommervær var givende. Dog kunne vi ønsket oss en dag 3, der vi viet all oppmerksomhet rettet mot hund/fugl i ro og oppflukt, for å perfeksjonere dette elementet.

Silkeborg Jakthundcenter var de beste verter og har god kunnskap og tilgjengelig treningsområder. Tusen takk for oss.

Mvh
Team Gordonsetter Vestland

Geir Engebretsen
Espen Halvorsen
Karina Stokke Mæhle
Arvid Holme

Scroll to Top