træningsophold
For dig, der måske ikke har tiden til at træne din jagthund selv, tilbyder vi et unikt ophold, hvor din hund kan bo hos os i en fokuseret og intensiv periode på minimum 4 uger, men også længere, med særligt fokus på jagthundetræning.
1. Fokuseret og Intensivt Jagthundetræning Ophold
Under hele træningsopholdet engagerer jeg mig i din hund for at lære den at arbejde koncentreret, selv i omgivelser med mange distraherende elementer. Træningen indledes på en indhegnet bane og udvides derefter til marker og skovområder. Mit mål er at træne din hund fokuseret, minimere fejl og sikre, at den udfører opgaver som ønsket, selv når fristelser opstår.
2. Positive Metoder og Sjov Træning
Jeg anvender udelukkende positive træningsmetoder og fokuserer på at gøre træningen sjov for din hund. Konsekvens, tålmodighed og ros udgør mine primære værktøjer. Mit mål er at motivere din hund, skabe lyst til samarbejde og opnå succes gennem en positiv træningsoplevelse.
3. Motiverende Samarbejde og Succes
Jeg arbejder målrettet på at motivere din hund, så den aktivt deltager i træningen og oplever succes. Konstant fokus på samarbejde og belønning styrker båndet mellem hund og træner, hvilket skaber en positiv træningsatmosfære.
Lydighed og dressur
Jeg træner de forskellige discipliner i korte intervaller men ofte. Træningen er udelukkende positiv med masser af ros og belønning
Kontakt & Ro, Sit, Indkald, På plads, Bliv, Hinter – i snor – fri ved fod, Dæk/Stop – ved Hinter, på Ud, under Frit Søg og ved Indkald, Kommandoer – med stemme, fløjte, håndsignal
I forløbet vil jeg også træne skudfasthed også i forbindelse med ro på opfløj af duer
Apportering
Jeg starter helt fra bunden og bygger langsomt, men sikkert, op mod, at hunden kan udføre en god og korrekt apportering til apporteringsprøver og jagt. Jeg bygger øvelserne op i passende delmål og øger gradvist sværhedsgraden med flere forstyrrelser, større afstande, forskelligt miljø og flere emner osv. Træning vil hovedsageligt foregå med dummy, men igennem forløbet træner jeg også med vildt, så din hund vænner sig til og apporterer vildt korrekt. Jeg træner også skudtilvænning.
Træningen kan tilrettelægges sådan at den fører frem mod at stille til (og bestå) en alm apporteringsprøve, en udvidet apporteringsprøve eller en Slæb & Apporteringsprøve.
marktræning
Træningsopholdet kan efter aftale indeholde og fokusere på enkeltdele eller flere/alle dele af marktræning:
Marksøget: jeg træner søg, fart og stil og STOP lydighed herunder ro for “springende hare”
Fuglesituation: jeg træner Stand for levende fugl (vi anvender en fjernbetjent due launcher og træner med duer. I sensommer og efterår træner jeg også på fasaner og agerhøns ); Rejsning; Ro i opflugt og skud (løst krudt).
Træningen kan tilrettelægges sådan, at den fører frem mod at stille til anderkendt markprøve
schweiss & ræveslæb
Ræveslæb. Jeg træner og lærer apportering af tunge tre-delte apportdummyer over lange afstand; apport af ræv og slutteligt selve ræveslæbet. Træningen kan tilrettelægges sådan at den fører frem mod at stille til anderkendt ræveslæbsprøve
Schweiss. Jeg træner og lærer din hund at fokusere på og markere fært; at forstå startrutine, at gå fokusere på og gå et schweiss spor; at læse og forstå din hund. Træningen kan tilrettelægges sådan at den fører frem mod at stille til anderkendt schweissprøve (400m/3timer eller 20timer)
Vi tager en snak om dine ønsker og baseret på denne laver jeg en træningsplan som vi gennemgår sammen.
Træningsopholdet kan gennemføres som en kombination af disse færdigheder.
Din hund bor i eget “værelse”, med en tilhørende udendørs løbegård. Løbegårdene er overdækkede så hundene kan være ude selv på regnvejrsdage
Din hund SKAL være trænet og vant til at være alene i løbegård
Din hund skal være forsynet med et godt solidt halsbånd med navneskilt
Din hund skal have sit eget mad (tørkost) til hele opholdet med
Skulle din hund blive syg under opholdet, vil vi kontakte vor dyrlæge, og en evt. behandling iværksættes på ejers regning
Din hund skal være lovpligtig ansvarsforsikret. Jeg passer rigtigt godt på din hund, men det gør jeg på din (ejers) regning og risiko.
